NA:DI:A - Vildkvinden

I De gamle dage talte man om Øre-evnen, 
Øre-evnen var delt  i 3 eller flere baner

De mente derfor, at øret skulle kunne høre, på tre forskellige planer. 
Den første Bane til almindelig verdslig samtale. 
Den anden Bane til lærdom og kunst. 
Den tredje Bane til det formål, at sjælen kunne få vejledning og samle viden

Lyt nu kun med sjælens hørelse, for det er fortællingens budskab.

Vild-Kvinden bor på de golde Granit-Skrænter. 
Man siger hun ligger begravet ved en kilde. 
Hun skulle være set på vej sydpå, i udbrændt bil med bagruden skudt i stykker.  

Det er som en forbigående smag af vildskab.

Vi hører hende gennem musikken, 
som vibrerer i brystbenet. 
Vi oplever hende gennem trommen, 
gennem fløjten, skriget og råbet.
Gennem det nedfældede og udtalte ord.
Hun findes i alskens afskygninger.
Ingen ved rigtig hvor Vild-kvinden bor. 

Lyt nu med sjælens hørelse

Hun er både ven og mor Hun er der for de vildfarede
For alle De der trænger til at lære
Du møder hende som den skabende heks, som dødsgudinden, som den unge pige af ædel byrd.
Du ved aldrig, du ved det bare.

 Lyt nu kun med sjælens hørelse

Vild-kvindens arbejde består i at samle knogler. 
Hun kryber og kravler gennem bjerge og udtørret flodsenge, mens hun leder efter knogler. 

Når hun har samlet et helt skelet, og det sidste ben er på plads. 

Vil hun begynde at skabe

Man kan i bålets skær se, den smukke hvide skulptur af dyret, liggende foran hende. 
Hun stiller sig over dyret, løfter armene over det, og begynder at synge.

Lyt nu kun med sjælens hørelse

Mens hun synger, kommer kødet på dyrets ribben, på dens knogler, og
til sidst kommer pelsen.

Dyret tager form. 

Den rejser halen, kroppen og hovedet. 

Med ét tager Vild-Kvinden en dyb vejrtrækning, synger nu så dybt at jorden begynder at ryste, 

Dyret åbner øjnene, springer op og forsvinder ned i dyb kløft.

Det løber i sådan en fart, at det eneste man kan se, er det plaskende vand der sprøjter langs bjergsiderne. 

Lyt nu kun med sjælens hørelse

For Nu er tiden vigtig. 
Lys og Lyd er de skabende energier.
Når månens stråler rammer dyret
Forvandles dyret langsomt til en leende kvinde.
Vild-Kvinden er nu født. 

Lyt nu kun med sjælens hørelse

Hun er roden, som nærer et helt øko system af instinkter. 
Hun lever på bunden af enhver kvindes psyke, hendes sjæl er urgammel.
Ved at lytte fodre hun sin intuition

Og Dette går i arv fra kvinde til kvinde.

Så Lyt nu med sjælens hørelse, for det er fortællingens budskab.

Uden hende glemmer De, 
uden hende mister De Deres fodfæste, 
uden hende hager De sig fast, 
uden hende er De tavse, 
uden hende kan De ikke udvikles, 
uden hende bliver De sterile.

For Hun er den regulerende styrke, 
ligesom menneskehjertet regulerer kroppen.

Uanset hvor mange gange Hun forbydes, 
slåes ned, bliver beskåret, udvandet, pint, 
Erklæret for upålidelig, farlig og gal, vil hun altid dukke op igen. 

Selv den mest undertrykte kvinde har stadig et hemmeligt sted til Vild-kvinden.

Lyt nu kun med sjælens hørelse

Skulle kvinden på ulykkeligvis miste hende for derefter at genfinde hende, 

Vil de slås for at beholde hende. 
For sammen med hende blomstre deres skabende kraft, deres seksuelle cyklus, deres kreativitet og frie udfoldelse

De er ikke mere genstand for andres forfølgelse. 

De ved instinktivt om Det må sejre eller dø 

så Lyt nu kun med sjælens hørelse, det er fortællingens budskab

Vi begynder alle som en bunke af efterladte knogler et afklædt skelet,

Hver enkelt Del Skal genfindes

Og Det er en møjsommelig proces