Thinna Aniella Michelsen
“I don’t capture moments, I capture ideas that get to be moments.”
   — Thinna Aniella Michelsen
historiefortælling
Jeg ser mønstre, systemer, forbindelser, gentagelser og fortæller historier
Jeg tænker i metaforer, studerer adfærd, og tillader mig at fare vild.
Fotografiet – især portrættet – har altid været mit omdrejningspunkt i mit daglige virke. Historien som kroppen fortæller.
Jeg er optaget af former, rytmer, surrealismens overdrivelse og psykologien bag menneskers bevægelser.
Af hvordan en algoritme opstĂĄr, nĂĄr nok data gentager sig.
Af hvordan perspektivet kan bøje tid og perception.
Vi kan ikke leve uden historier. Det er det, der binder os sammen.
Lyst til at høre historien om NA:DI:A?
Hun blev til i en tid med stilhed og indre pres.
Et fotografisk værk, født af samtalen med det indre og det usynlige.
Billederne fandt deres landskaber, modeller, kjoler og himlen.
Teksterne blev downloadet oppefra under pandemien.
Lydene kom til gennem et musikalsk samarbejde.
Og da alt var skabt – opløstes det.
Tre mennesker gik hver til sit. Men NA:DI:A blev.
Et møde. En overgang. En algoritme blev til.
Tryk pĂĄ billedet. Og lyt.
👇👇👇
Historien om NA:DI:A
“Hun dukkede op i skyggerne, bar sine fortællinger frem – og rejste sig.”
SKELETKVINDEN
VILDKVINDEN
SKRÆMSELSKVINDEN
SKYGGEKVINDEN
Artist Statement
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem fotografi, performance og fortælling – hvor billeder ikke blot er billeder, men visuelle metaforer.
Mine værker kredser om det usagte, det skjulte og det menneskelige.
Ofte opstår de ud fra en genfortælling – af en myte, en film, en erindring eller en provokation, og bliver til et nyt billede med sin egen rytme og lag.
Jeg interesserer mig for psyken, for det vi bærer i os: skyggesider, tvivl, længsler og øjeblikke af håb.
Men også for det vi bærer som kvinder – gennem kroppen, gennem historien, gennem generationer.
Mine billeder og fortællinger trækker tråde til urkvinden, den feminine visdom og til den kollektive erindring om undertrykkelse, tilpasning og overlevelse.
Det handler om kvindelig frigørelse.
Om at mærke det, der blev glemt.
Lytte til ekkoets gentagelse.
Om at tage plads, dér hvor der før var tavshed.
Poesi og fotografi hænger tæt sammen i mit arbejde.
Teksten er ikke en forklaring – men et ekstra lag.
Et ekko. En rytme. En ĂĄbning.
Â