Thinna Aniella Michelsen

Før alt andet, fortæller jeg historier.
Så, lad os begynde dér.

Et frø blev sået for mange år siden

Jeg er Thinna Aniella. Født i 1965 i Aalborg.
Min historie er ikke lineær – den er cirkulær, vild og levende. Den handler om transformation. Om at dø og blive født igen.
Om at huske den stemme, jeg blev født med.

Det frø, der blev plantet i min barndom hos mine bedsteforældre – hvor min morfar fortalte historier og dokumenterede sin verden med sit kamera – lå længe i dvale.
Livet trak mig i alle retninger. Indtil den dag jeg ikke kunne genkende mig selv mere.

Så kom mørket

Jeg mistede min retning, min stemme, mit spejl. Jeg gik i stykker. Og netop dér, hvor alt syntes dødt, blev frøet vandet – af gråden, af smerten og stilheden, da en vens stemme sagde: “Måske du skulle begynde at fotografere igen.”

Jeg greb mit kamera.
Jeg så med andre øjne.
Jeg hørte en anden stemme..

NA:DI:A

– er resultatet af den rejse. Jeg lod mig forføre, jeg havde intet andet valg.
En serie om kvindens dybeste lag – hendes vildskab, skygge, skelet og raseri kom frem i mig.
Det er fortællinger, som er blevet tiet ihjel i generationer.
Gennem NA:DI:A finder billederne og teksterne vejen tilbage.

Min praksis er visuel, intuitiv og poetisk. Jeg arbejder med fotografi, tekst og fortælling som én organisme.
Jeg skaber billeder, der ikke blot skal ses – men mærkes. Som et ekko i knoglerne. Som en stemme, vi måske glemte, men som stadig bor i os.

NA:DI:A blev til en bevægelse.

Skulpturen kom frem via papmache, og flere fortællinger presser sig for at komme til orde. 

Gennem NA:DI:A – et kollektivt, intuitivt felt – undersøger jeg,
hvordan kvinder rejser sig fra skyggerne og genfinder deres egen rytme.

Jeg er Thinna Aniella.
Visual artist/feminist/aktivist

“Jeg fortæller det, vi troede, vi havde mistet.”

Min arv og mit kald

Det tog mig tres år at forstå alle lagene – at lære at stå i mit eget felt først, at forstå skyld og skam, og den sociale kontrol der former os, ofte uden vi opdager det. At tage skridtet frem i stedet for tilbage.

Jeg tog den ene uddannelse efter den anden – ikke for at samle titler, men for til sidst at forstå, at kontrollen måtte slippes. At det etablerede system ikke er sandheden, men blot én måde at se verden på. Jeg måtte opdage, at alt har sin egen puls – og når tid og sted er rigtigt, falder tingene på plads af sig selv.

Det kan ikke styres af mennesker. Det er en del af noget større.

At sige det, de ikke kunne sige, i tider hvor kvinders stemmer blev kvalt, er min arv. Selv i dag – med risiko for latterliggørelse eller angreb – bærer jeg denne forpligtelse.

Mit kald er at være:

  • Feministen: Den der insisterer pĂĄ retfærdighed og pĂĄ at kvindens plads i historien og i nutiden ikke kan ties ihjel.

  • Aktivisten: Den der handler, skaber værker, gĂĄr i dialog, stiller sig midt i samfundets rum.

  • Storytelleren: Den der forvandler smerten, stilheden og erfaringen til billeder og ord.

“Jeg ser ikke fragmenter – jeg ser sammenhænge, systemer og rytmer.

Jeg ser forbindelser og gentagelser, og jeg fortæller historier.”

Min model af verden, og hvordan jeg ser sammenhæng, og hvordan jeg arbejder. 

Tråde fra kunst, psykologi, økonomi og spiritualitet bliver samlet – ikke som adskilte felter, men som forbindelser i et større mønster.

Her mødes fragmenterne, ikke for at blive løst op, men for at blive vævet sammen til en ny helhed.

Kortet er derfor ikke en afslutning, men en bevægelse – et atlas over det usagte, der tager form i mit arbejde.

Jeg tror, alt er forbundet.

✨ Artist Statement – konceptuel form

Mit arbejde udspringer af en tro på helheder. Intet står alene – alt må ses i sin sammenhæng.

Jeg samler tråde fra kunst, psykologi, økonomi, spiritualitet og myter og lader dem væves ind i et større billede.
Det er i dette felt – dér hvor fragmenterne smelter sammen – at mit kunstneriske udtryk finder sin form.

Her bliver kunsten konceptuel: en undersøgelse af idéer, strukturer og forbindelser, hvor helheden er værket.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.